Naturens sælsomme uorden

Billede

Den er helt gal oppe ved Alaska. Isbjørnen er ved at være en truet art. Jeg skal ikke kunne sige, om det er drivhuseffekten, der har begrænset antallet af sæler. Eller om sælen bare ikke længere gider føde isbjørneunger – men i stedet hytter sit eget skind og kun nedkommer med unger af egen art. Ikke flere bjørnetjenester!

Illustration fra TV2 News, 12-nyhederne d. 2. februar 2018.

Hvad er ligheden mellem Putin og en sortmundet kutling?

Putin, Vladimir: Russisk præsident. Født 1952. Har netop bestilt ti moderniserede TU-160 fly, der kan armeres med atomvåben og langtrækkende missiler. Har på det seneste også på anden måde raslet så meget med sablen og spillet så meget med de militære muskler, at Folketinget som svar herpå i sidste uge oprustede det danske militær og øgede forsvarsbudgettet med 20 procent.

Sortmundet kutling: ”Havets svar på dræbersneglen – den sortmundede kutling – spreder sig med voldsom hast i de danske farvande. Den eksotiske fisk udkonkurrerer lokale arter og truer blandt andet fiskeriet af rejer, ål og fladfisk. (…) Sortmundet kutling hører oprindeligt til i Sortehavet og det Kaspiske Hav, men blev i 2008 første gang fanget i dansk farvand – ved Bornholm. (…) Hemmeligheden bag sortmundet kutlings succes med at fortrænge konkurrenter og udvide sit territorium er tilsyneladende et hårdført, omstillingsparat og aggressivt sind”. (Videnskab.dk)

Putin ses på samme måde ofte beskrevet som en mand med et hårdført og aggressivt sind. Og hans virke med at fortrænge konkurrenter og udvide det russiske territorium er velkendt og frygtet. Det kan have sine fordele for os på en lille ø i Baltikum.

Den vestlige verdens opfattelse af Putin og hans ideer og den danske regerings reaktion herpå bliver en guldåre for Bornholm. Almegårds-kasernen skal nemlig udvides med ca. 100 mand. Kloge folk her på øen anslår med rubel-tegn i øjnene, at ca. halvdelen af de nye militærfolk vil bosætte sig her med deres familier. Det giver omsætning i butikkerne, skattekroner og mere bloktilskud i kommunekassen, beskæftigelse til flere pædagoger og håndværkere, øget omsætning og behov for flere ansatte i servicebranchen, osv. Øen kommer til at blomstre endnu mere.

Så derfor tak til Putin for truslen. Det er okay, at du fortsat lader russiske jagere dagligt tangere eller direkte krænke vores bornholmske luftrum.

Og kutlingen? Den sortmundede i vores lokale farvande. Den kan true vores egne arter. Men der er ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget. Heller ikke skidtfisk. Det forlyder nemlig, at torsken nu har fået øjnene op for, at den kan spise kutlingen. I hvert fald fanges flere og flere store, velnærede torsk i de bornholmske farvande. I bugen på dem finder man resterne af sortmundet kutling. Og nu er også ålen, aborren og ørreden angiveligt ved at lære det. At den lille 10-20 cm lange, invasive fætter – efterkommer efter indvandrere fra de store nabosøer til Rusland – kan bidrage til deres daglige føde.

Dermed kan kutlingen også – ad omveje – bidrage til den daglige føde for bornholmske fiskere og lystfiskere fra nær og fjern. Det giver flere arbejdspladser, mere lystfiskerturisme, flere skattekroner osv.

Så også tak til den sortmundede kutling for at være kommet. Det er okay, at du fortsat formerer dig i Østersøens vande.

Putin og kutlingen fremmaner begge tunge trusselsbilleder. Som giver Bornholm et løft.

Bornholmerne dør som fluer

Uha, lad mig se at komme væk, inden jeg bliver det næste offer. Det var sådan, jeg tænkte, da jeg så nyhedsoverskriften på TV2Bornholm.dk d. 21. januar. ”Bornholmerne dør som aldrig før”, stod der.

Udover den angstfølelse, som overskriften vakte hos mig, må også andre være blevet bekymrede. Det er i hvert fald ikke det fedeste budskab for øens tilflytterkampagner, at der verserer en dødelig epidemi herovre. Erhvervslivet, sygehuset og politiet, som i flere år nu har råbt på kvalificeret arbejdskraft, må også se med bekymring på denne nyhed. De ansatte dør – og hvem vil erstatte dem ved at flytte til øen med udsigten til at blive ramt af dødstsunamien.  Og tilflytterkonsulent Rune Holm kan se frem til snart at miste sit job. Ordene på hans hjemmeside om, at ”en lys fremtid for Bornholm kræver liv og lyst” lyder smukt; men også hult og slattent, når vi nu ved, at døden står på lur. Hans forehavende ligner en dødssejler.

Det forekommer heller ikke troværdigt, når han siger, ”at bornholmerne er dem, der føler sig tryggest i hele Danmark”. Det må være en gammel nyhed fra Trygfonden. Eller også har bornholmerne bare en falsk tryghedsfornemmelse – det er endnu ikke gået op for dem, at de dør som fluer.

Det kunne være, at tandemparret Løkke og Løhde skulle udvide deres massakre på københavnske arbejdspladser ved også at udflytte (eller ”indflytte”, som de skabagtigt siger) det hensygnende og nærmest skindøde Ældreministerium til (eller på) Bornholm. Så kan ministeriet blive stedt til hvile dér sammen med befolkningen. To fluer med ét smæk.

Trusler på Facebook

Joachim B. Olsen (kuglestøder og MF’er) er blevet så stødt på manchetterne, at han har anmeldt en mand for på Facebook at have truet med at give ham en på tuden. Manden er nu blevet idømt 30 dages betinget fængsel.
Støderen mener, at det er en trussel mod demokratiet, at han bliver truet på den måde. Man truer ikke kun ham, men en institution, mener han.
Han har selv på Facebook truet med et par på kassen til dem, der kunne finde på at fyre ulovligt fyrværkeri af på hans grund. (Kilde: TV2.dk).
Det er kugleskørt.

Rønne-Larsen har fundet en sten

En af de store nyheder i Bornholms Tidende onsdag den 16. januar var, at kommunalpolitiker og dækforhandler Torben Rønne-Larsen under en rejse i Spanien havde fundet en nærmest værdiløs – men dog spændende – sten, og at han vil anbringe den i et skab i privaten.  http://tidende.dk/?Id=84486

Den historie kan næppe siges at leve op til det nyhedsjournalistiske væsentlighedskriterium. Men dens uvæsentlighed minder os om , at pressen i et lille lokalsamfund  nogle gange måske bare må tage, hvad den kan få, og fx dække kommunalpolitikernes ferieoplevelser. Og de af os, som har en vis svaghed for petitjournalistik, er godt underholdt. Tak til Tidende.