SYNTHESE gennemfører forskellige former for evaluering; og det vil blive nøje gennemdrøftet med rekvirenten, hvilken evaluering der er behov for.

Følgende evalueringstyper er de almindeligste:

A. Summativ evaluering
1) målopfyldelsesevaluering undersøger, om de opstillede målsætninger for indsatsen (interventionen, programmet, ydelsen, incitamentet o.lign.), blev indfriet, og – i givet fald – om det er indsatsen, der er årsag hertil

2) effektevaluering afdækker en bred vifte af effekter af indsatsen, herunder både de tilsigtede og de utilsigtede

a) impact-evaluering (”præstationsmåling”) belyser en indsats’ effektivitet til at ændre på den viden, de holdninger og den adfærd hos målgruppen, som ønskes påvirket. Ofte betragtes dette som en tilstrækkelig succesparameter, idet man på grundlag af eksisterende klinisk evidens antager, at hvis indsatsen kan ændre disse intermediære faktorer (fx lægens adfærd) i den ønskede retning, så vil ”slutresultaterne” (outcome) (fx mindre morbiditet og mortalitet) følge heraf

b) outcome-evaluering undersøger effekten på sundhedsstatus, fx morbiditet, mortalitet.

B. Formativ evaluering
1) procesevaluering fokuserer på implementerings- og udviklingsprocesser, på hvordan indsatsen forløber, og hvordan resultaterne bliver opnået. Data fra procesevaluering er væsentlige for at forstå, hvorfor, hvordan og blandt hvilke dele af målgruppen resultaterne blev opnået eller ikke blev opnået. Procesevaluering foregår ideelt set undervejs i indsatsen, men kan også være retrospektiv, hvor man så optrævler, hvad der skete

2) kontekstevaluering beskæftiger sig med de forhold og hændelser, som foregår ved siden af og udenom indsatsen (i setting’en, i samfundet), og som påvirker resultatet. Kontekstdata bidrager med viden om, hvordan visse settings eller visse karakteristika hos aktører eller i organisationen fremmer eller hindrer en indsats’ succes.

Forskellen på summativ evaluering og formativ evaluering er grundlæggende, at mens den første type primært vurderer effekter og ofte skal måle effekten af en indsats med henblik på at tage stilling til, om indsatsen skal fortsætte eller gentages, skal den anden beskrive processen mhp. at forstå effekten, at forbedre og justere indsatsen undervejs eller på et senere tidspunkt.

C. Brugerevaluering og interessentevaluering
undersøger brugernes, henholdsvis i princippet alle interessenters (fx almen praktiserende lægers, speciallægers og patienters) tilfredshed med indsatsen.

D. Økonomisk evaluering
1) cost-efficiency-analyse beskæftiger sig med produktiviteten af en indsats i forhold til medgåede omkostninger

2) cost-effectiveness-analyse fokuserer på effektiviteten i forhold til medgående omkostninger

3) cost-benefit-analyse måler nytte i forhold til medgåede omkostninger

—

Det endelige valg af evalueringsmodel og metoder afgøres almindeligvis efter ét eller flere af tre kriterier:

1) Hvad er formålet med evalueringen?
Hvorfor gennemfører vi den? Hvilke spørgsmål skal evalueringen besvare? Vil vi kontrollere eller blot forstå og lære? Hvem skal lære af den? Vil man drage konsekvenser af resultaterne (fx at forbedre indsatsen undervejs; at tage stilling til, om indsatsen skal gentages ved en senere lejlighed eller gøres permanent eller bringes til ophør; at påvirke fx lægernes holdninger til og brug af indsatsen; at påvirke andre beslutningstageres holdninger eller kendskab)?

2) Hvad er det muligt at evaluere?
Visse spørgsmål kan ikke besvares og visse forhold ikke belyses pga. mangel på – eller vanskelig tilgængelighed til – relevante data. Begrænsede ressourcer (penge, tid, mandskab) kan i konkrete tilfælde begrænse evalueringens design og omfang i forhold til det ideelle. Og der kan være begrænsninger i selve det tiltag, som skal evalueres: uklare målsætninger for den evaluerede indsats udelukker fx målopfyldelsesevaluering.

3) Hvilket problem skal løses af den evaluerede indsats?
Skal indsatsen overordnet set spare penge for det offentlige? Skal indsatsen skabe tilfredse interessenter (fx læger, patienter)? Begrænse sygdom? Styre særlige faggruppers arbejdstilrettelæggelse? Hvis det er klart, hvilket problem indsatsen skal være med til at løse, kan evalueringen beskæftige sig med, om der måtte være andre (alternative eller supplerende) indsatser end den aktuelle, som bedre – og billigere – løser problemet; og det kan overvejes, om den teori, der ligger bag ved udformningen af indsatsen, er holdbar.