Skriveværksted

Forfatteren Nina Malinovski afholdt i uge 44 igen et af sine populære skriveværksteder. Denne gang foregik undervisningen i Sognegården Siloam i Svaneke. Vi var 12 deltagere, hvoraf ca. halvdelen var fra Svaneke og Bornholm, mens den anden halvdel var tilrejsende – og kun tre af os var ikke gengangere fra tidligere kurser.

Som afslutning lavede vi om lørdagen et lille oplæsningsarrangement, som vi havde inviteret til via opslag på biblioteket, på Facebook, i brugsen, hos Madvig og flere andre steder.

En af de tekster, jeg læste, var denne:

SILOAM

Den blinde mand ledsagedes af en ypperstepræst på vejen fra templet til badene i Siloam. 6-700 meter måtte han gå, før han nåede frem. 

Kort derefter havde Jesus helbredt ham og gjort ham seende. En ny verden åbnede, ja ligefrem åbenbarede sig for ham:

Den lyd, han nu og da havde hørt fra luften ovenover sig, kunne han nu se kom fra de store fugles flugt.

Gråden fra vuggen fik et ansigt.

Støjen fra gaden havde sin synlige årsag. 

Og ordene…? Nu kunne han ikke kun høre dem, men faktisk også se, hvordan de så ud når de lærde viste ham de hellige skrifter; og når han i basaren iagttog de handlendes skilte. 

Jeg er målløs, sagde han. Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige. Jeg ved ikke hvilke ord jeg skal bruge til at udtrykke min taknemmelighed – taknemmelighed over at have fået øjne til at se den rigdom og de muligheder, som bogstaver og ord kan berede os alle. 

Hver den som vil høre sandheden skal læse mine ord efter disse dage i Siloam.

Ølreklame forklædt som journalistisk reportage

Stik mig en brækpose, skriver Thorkil Thorsen efter at have set nyheder på TV2 Bornholm i fredags.

LÆSERBREV, Bornholms Tidende 8. november 2023

Det var på mange måder en kvalmende oplevelse at se TV2 Bornholm fungere som reklamesøjle for Tuborg/Carlsberg i fredagens nyheder klokken 19.30 den 3. november. Man brugte 4 minutter og 25 sekunder (knap en tredjedel af nyhederne) på at omtale det, som studieværten begejstret kaldte ”en national begivenhed” – nemlig den såkaldte ”frigivelse” af Tuborgs julebryg kl. 20.59 samme aften.

Først fortalte en politikommissær, at tidligere års erfaring med denne begivenhed er, at den kan give anledning til uro og ballade i nattelivet og medføre ekstra politiarbejde; og at noget tilsvarende nok ville være tilfældet igen i år. Med den indføring i emnet kunne man måske have forventet, at indslagets efterfølgende dele ville rette fokus på de problemer, som overdreven alkoholindtagelse en sådan aften kan medføre. Men nej, den alvorlige vinkel udeblev. I stedet var det en totalt ukritisk, lalleglad forherligelse af aftenen og dens hovedgenstand, snebajeren.

Næste del af indslaget foregik således på bar og diskotek Palæen, hvor nyhedernes udsendte iført blå nissehue med Tuborgs slogan, ”God jul og godt Tub’år” startede med at fremvise noget af bryggeriets reklamemateriale. Palæen havde til lejligheden hyret et stort antal unge fra campus til at pynte lokalet op med julehjerter og glimmer for at fejre frigivelsen af den særlige øl. De var alle udklædt med veste eller huer med snebajer-reklame. Journalisten interviewede en af dem. Hun syntes, det var smadderhyggeligt og en god tradition, og hun forventede at det nok ville blive en kæmpefest. Journalisten afsluttede interviewet med at sige: ”I må have en rigtig god aften og god jul og godt Tub’år, som man siger, ikke?”.

Og i sidste del af indslaget fortalte en repræsentant fra Natteravnene i Rønne – også hun iklædt nissehuen med Tub’år-sloganet – at denne aften og nat nok ville blive travl. Der ville være mange – også unge – mennesker på gaden, som er dem, Natteravnenes indsats retter sig mod. Hvad ville Natteravnenes indsats være, blev hun spurgt. Jo, de ville være der for de unge og uddele bolsjer og kondomer. Og så ville de gudhjælpemig også uddele de blå nissehuer. De giver altså de unge en ting, som reklamerer for og forherliger det produkt, som kan være med til at skabe netop de problemer, som Natteravnene er sat i verden for at forebygge.

Klippet med Natteravnene fik endda påklistret en kort sekvens, hvor man så nogen sirligt folde blå nissehuer og lægge dem i en bunke på et bord ved siden af andet Tuborg-merchandise.

I et seriøst journalistisk indslag bringer man ofte også modpartens synspunkt på bane – eller nævner den anden side af medaljen. Men det skete ikke her. Det blev ikke nævnt, at årligt kommer hver femte ung mellem 15 og 24 år til skade på grund af alkohol, og at 30.000 af dem kommer på skadestuen.

I stedet var det én lang reklame og kvalmende glorificering. Kun politikommissæren bar ikke reklamehue. Stik mig en brækpose.

————————————————

Nogle dage senere svarede TV2 Bornholm med dette læserbrev i Tidende (11. nov.):

Jeg ser ingen anerkendelse af mit synspunkt om, at det havde været passende at nævne bagsiden af medaljen, nemlig de negative følger af unges alkoholindtagelse. I stedet mener TV2-direktøren, at nyhedsindslaget var “balanceret”, fordi man også havde politi og Natteravne med. Men hvorfor spurgte man ikke Natteravnene, om de havde overvejet, om deres uddeling af reklamehuer til de unge kunne være i grov uoverensstemmelse med Natteravnenes forebyggelsesformål?

TV2-direktøren mener tilsyneladende også, at når andre medier omtaler J-dagen i positive vendinger, så kan vi vel også. Jeg synes ikke, det er nogen undskyldning for dem.

Direktørens afsluttende beundring for Tuborgs “vanvittigt effektive” markedsføring fremstår i denne kontekst som en yderligere undskyldning for deres nyhedsindslag. Tuborg har simpelthen forført os. Vi kan ikke gøre for, at de er så dygtige, at de besnærer os til at videreføre deres reklame – og gøre det forklædt som journalistisk reportage.

Det bliver spændende at se næste års “journalistiske” omtale af J-dagen.

Natteravnene har ikke reageret på min kritik af deres adfærd.

Bevar Bornholm!

Hvor længe kan vi vente med at tage stilling og sige stop?

af Thorkil Thorsen

Et eller andet sted må der være en grænse for vækst i turismen. Også på vores ø. Også selv om det vel nærmest er hovederhvervet her. Hvor længe kan vi vente med at trække håndbremsen? Eller bare overveje, om vi skal gøre det?

Vi kan ikke blive ved med at udsætte det. Så enkelt kan det vel siges. Hvis vi bare lader det fortsætte og uovervejet udbygger turismen hele tiden, så ender øen med at være uattraktiv for os selv og for turisterne.  

Andre steder i verden har man set faresignalerne og er skredet til handling. Eksempelvis vil de lokale politikere på Mallorca begrænse antallet af turister for at undgå, at den store menneskemængde virker kvælende på øens beboere og på turisterne selv. Begrænsning af krydstogtskibe i Palma indførtes med den begrundelse, at overbelægning af turister devaluerer den historiske og kulturelle arv, konverterer byrummet til en forlystelsespark kun for besøgende, og forringer turistoplevelsen for andre.

Dubrovnik har også begrænset antallet af krydstogtskibe. Borgmesteren udtalte, at byen er klar til at miste penge, men ønsker en bedre livskvalitet for borgerne og turisterne. I Amsterdam har man sat en stopper for opførelsen af nye hoteller og souvenirbutikker og andre ”turistbutikker”, hvor ingen lokal vil sætte sine ben. Byen vil stadig tage godt imod turister, siger borgmesteren, men den er først og fremmest et sted, hvor folk bor, og sekundært en turistdestination.

De nævnte steder er helt sikkert mere presset af turister, end vi er på Bornholm. Men det fritager ikke bornholmske politikere fra at overveje, hvornår nok er nok. I skiftende kommunalbestyrelsers holdning til turisme synes sådanne overvejelser ikke at eksistere.

Lad os tage opførelse af sommerhuse som et eksempel. Når politikerne diskuterer etablering af nye sommerhusområder, kan det undtagelsesvis forekomme, at et parti gør indsigelse, fordi det ikke finder det foreneligt med kommunens naturpolitik. Fx ved den politiske behandling i september sidste år af nye sommerhusgrunde ved Langebjerg. Dér gjorde Enhedslisten (forgæves) indsigelse mod udstykningsplanerne med henvisning til hensynet til den omkringliggende natur. Men hverken Enhedslisten selv eller de andre partier stillede det allervigtigste spørgsmål: Skal vi overhovedet tillade flere sommerhuse på vores ø? 

For at jeg med tal kunne dokumentere væksten i antal sommerhuse på Bornholm rettede jeg for lang tid siden henvendelse til BYG. Jeg bad om oplysninger om antal nye udstykninger til sommerhusgrunde eller antal byggetilladelser. Jeg ønskede årlige data fra de sidste 15 år. Jeg har nu fået svar. BYG afviser min anmodning om aktindsigt, som de kalder det. Og det gør de, fordi de vurderer, at deres samlede tidsforbrug til fremsøgning af dokumenterne forventes at overstige 25 timer. Og derfor kan de med henvisning til Offentlighedsloven afvise min anmodning. 

Der er to ting at hæfte sig ved her. For dette første tog det BYG hele 13 måneder at finde ud af, at de ikke kunne give mig aktindsigt. For det andet – og det er det vigtigste her – så viser afslaget, at forvaltningen ikke har en database eller simpel oversigt over antal årlige udstykninger eller byggetilladelser. Det betyder, at de dermed ikke kan forsyne politikerne med sådanne oplysninger, som ellers burde være højst relevante. Og derfor bliver enhver politisk behandling af sager om sommerhusgrunde en snæver stillingtagen til enkeltsager. Den overordnede udvikling på området indgår således ikke i sagsakterne og i den politiske beslutning.

Efter at BYG gav mig afslag, har jeg via Tidendes elektroniske arkiv og via BRK’s hjemmeside fået bestyrket mit indtryk af flere og flere tilladelser til at bygge sommerhuse. Og jeg kan se, at for kommunen er det bare fuld gas fremad.

I april 2019 efterlyste kommunen endda ønsker til nye sommerhusgrunde. Kommunen skrev: ”Har du et areal, hvor du synes det er oplagt at bygge sommerhuse? Så kan du nu ansøge kommunen om dit arealønske.” I august samme år skrev BRK på sin hjemmeside, at ”alle udlejede sommerhuse har været booket i højsæsonen, og der er generelt rift om de sommerhuse, vi har på Bornholm”. For at fremme yderligere udlejning lagde kommunen derfor op til nye sommerhusområder placeret tættere på vandet.

I Strategi for Kommuneplan 2020 skrev kommunen: ”Vi vil omplacere sommerhusområder til mere attraktive steder, så vi får bygget flere sommerhuse på Bornholm. Det skal være med til at understøtte væksten i turismeerhvervet og beskæftigelsen i byggebranchen.” Det siger vist det hele.

Men flere sommerhuse kommer ikke uden omkostninger. For kommunen medgår der ganske mange kommunale ressourcer til at udarbejde skitser, lokalplaner og høringsmateriale, analysere høringssvar, formidle til politikerne, projektere det endelige sommerhusområde, behandle ansøgninger om byggetilladelse mm. Dertil kommer udgifter til tilkørselsveje, trafikanlæg, skiltning.

Flere sommerhuse kommer også med en anden pris. Vi kan naturligvis ikke vedblive at udstykke og lave nye anlæg og veje i forbindelse hermed, opføre oplevelsesparker og lave nye parkeringspladser i den bornholmske natur uden at herlighedsværdierne forringes. Og vi kan ikke vedblivende modtage flere og flere og endnu flere turister i sommermånederne. Der er trængsel nok allerede. Det virker kvælende på lokalbefolkningen og på turisterne og gør øen mindre attraktiv. Bornholm bør være et sted, folk bor, og sekundært en turistdestination. Mere forlystelsespark og mindre natur er en devaluering af øens værdier.

Ét sommerhus fra eller til gør vel ikke nogen forskel, sådan som landet ligger i øjeblikket? Måske ikke. Fem turister fra eller til, heller ikke. Men på et tidspunkt må vi tage stilling til, hvornår det er nok.

Spørgsmålet er, om ikke det er nu, vi skal tage stilling. Det kan meget snart være for sent.

(Debatindlæg bragt i Bornholms Tidende d. 11. marts 2023. Foto: Jens-Erik Larsen)

Svaneke Vandtårn er blevet frisket op!

For Svaneke er vandtårnet et vigtigt vartegn, bl.a. fordi det er den verdensberømte arkitekt, Jørn Utzon, der har tegnet vandtårnet.

Byforeningen tog initiativ til, at staten fredede vandtårnet i 1990, herunder at det fortsat skal ligge i åbent landskab, så vartegnet for Svaneke ikke bliver skjult af nye bygningsværker.

Svaneke Vandtårn har fået en omgang trætjære, så det nu fremstår som nyt. Men det var ikke en nem omgang, da det krævede en kæmpe lift, så man kunne nå helt op i 30 meters højde – næsten lige så højt som Rundetårn i København.

Nordsiden af vandtårnet har i denne forbindelse fået en ny bræddebeklædning med dansk gran, som Jørn Utzon brugte som beklædning, da vandtårnet blev opført i 1951.

Beklædningen har også fået en omgang trætjære, og den fremstår nu mere brunlig!

Igennem mange år har det været teleselskaberne, der har stået for vedligeholdelsen, da de har haft telekommunikationsudstyr til mobiltelefoner i vandtårnet og i en lille bygning på jorden ved vandtårnet. Dette udstyr blev fjernet i sommeren 2023.

Fremover er det Bornholms Regionskommune, der står for vedligeholdelsen, idet den er ejer af Svaneke Vandtårn.

Byforeningen Svanekes Venner 75 år

I anledning af Byforeningen Svanekes Venners 75-års jubilæum udgav foreningen  i august 2019 en bog om foreningens historie.

Fra forordet i bogen:

En byforening fylder 75 år.
Undfanget og vokset op i en tid, hvor samfundets almindelige udvikling mange steder indebar uhæmmet modernisering af eksisterende bygninger og utæmmet opførelse af nye; mere samfærdsel og ny infrastruktur; flere reklameskilte; blind rationalisering og effektivisering på bekostning af det bestående.
Skabt med det formål at bevare byens arkitektoniske og miljømæssige særpræg.

Byforeningen Svanekes Venner har nu i trekvart århundrede virket i byens tjeneste. I bestyrelsen for Svanekes Venner finder vi det naturligt, at vi i dette jubilæumsår vender blikket bagud, samler op, gør status. Til brug for dette har det været en fornøjelse at kunne gennemgå alle de mange arkivalier, der findes på foreningens arkiv. Der er fra alle årene forhandlingsprotokoller fra bestyrelsesmøder, formandsberetninger ved generalforsamlinger og sommermøder, regnskaber, mange ringbind med avisudklip omhandlende Svanekes Venner og Svaneke, korrespondancer med myndigheder og borgere, samt mange andre slags vidnesbyrd om foreningens virke. Desuden har mange af foreningens nuværende og tidligere bestyrelsesmedlemmer stillet sig til rådighed med yderligere og uddybende oplysninger om foreningen.

Det er sammenskrivningen af alt dette, der præsenteres i dette jubilæumsskrift. En sådan sammenskrivning må naturligvis også indebære, at nogle aspekter og detaljer fremdrages, mens mange andre må forblive ufortalte (i hvert fald indtil andre vil fremdrage dem af vores arkivalier og berette om dem). Svanekes Venner har i henhold til foreningens formålsparagraf ikke kun beskæftiget sig med bevaring af bygninger og bymiljø, men også med bevaring af byens kulturhistoriske arv.

Bogen præsenterer dermed ikke kun en foreningshistorie, men også byhistorie og kulturhistorie. Byforeningen håber, at skriftet bliver vel modtaget i hele Danmark, på Bornholm og ikke mindst i Svaneke, som er foreningens fokus og kærlighed.

Bogen kan nu købes i Brugsen i Svaneke og på Svanekegården.

Søsygetabletter på den sorte børs

Søtransporten med Molslinjen over Østersøens krappe bølger er ikke lutter lagkage. Ved bølgehøjde på bare et par meter og vindhastigheder over 12-13 m/sek kigger man febrilsk efter en brækpose.

Kort tid efter at Molslinjen begyndte at besejle Bornholm i september 2018, måtte apotekerne på Bornholm – og senere også i resten af landet – melde alt udsolgt i søsygepiller.

Det forlyder nu, at der på Bornholm er startet en sortbørshandel med sådanne piller. Fx kan en pakke med 10 stk. Gotur 50 mg nu erhverves for 300-400 kr. (mod ellers en udsalgspris på 54,95 kr.).   

Øens nye vartegn har krævet sit første offer

Så er det allerede gået galt . Kunstinstallationen i Vibegårds Runddel har tilsyneladende forstyrret en ældre bilist så meget, at han har overset en cyklist. Det er bl.a. sådan kunst i det offentlige rum kan pirre dine sanser og give dig nye oplevelser.

Billedresultat for vibegårds runddelBornholms Tidende beretter således på sin netudgave 31. okt.: “En 88-årig bilist fra Rønne overholdt ikke sin ubetingede vigepligt, da vedkommende kørte ind i Vibegårds Runddel. Bilisten overså en 47-årig cyklist, der fik et hul i baghovedet ved sammenstødet. Det betød, at cyklisten måtte en tur på hospitalets akutmodtagelse. Det oplyser Bornholms Politi i døgnrapporten.”

Myndighederne burde måske overveje at indrette et nødlazaret eller en førstehjælpsstation inde i hytten.

Spindoktorens friaften

Når spindoktoren er ude, leger Løkke på tastaturet og tweeter. “Hør, hvor vi gungrer”, sagde musen til elefanten, da de sammen krydsede en træbro.

Måske håber Løkke, at NRA vil donere et millionbeløb til Løkkefonden, hvis han bare lover at holde kæft med sit vås fremover.

Lars Løkke Rasmussen

Do not intend to interfere, but allow me to give a danish perspective: @realDonaldTrump, please, respond to the request of your youngsters who demands gun control. Don’t accept the world record in school shoutings. Make America great and safe again!